December – Skagen er noget særligt hele året.

 

 

This slideshow requires JavaScript.

Kaptajnens-Hus er klar til vinteren. Der er åbnet for varmen, så huset står lunt og venter på gæster. Græsset er slået en sidste gang for i år. Kvæderne plukket og afleveret til forarbejdning. Havemøblerne er stillet ind i det Sorte Hus og venter på foråret, hvor de skal ud i solen og i det forhåbentlige gode vejr i 2018.

Skagen er  jule klar. Skagens bys juleudsmykning  “Englene mv.” er stillet op. Se http://skagen.dk/events/jul-i-skagen/

Forleden dag kom julemanden sejlende til Skagen havn,  se på link https://www.facebook.com/SkagenDK/videos/1796074680405264/

Om ikke længe passerer vi den korteste dag på året. Vi kan se frem til længere dage. Og med lidt fantasi kan vi drømme om det kommende forår og den kommende sommer. Inspiration til denne kan få af dette link http://www.skagen-tourist.dk/toppenafdanmark/velkommen-til-skagen .

Inden solen står  højt på himmelen som i ovenstående link,  kan vi  tilbyde et velisoleret og varmt hus. Alle de  gode mennesker, der har beboet huset, gennem de mange år huset har været i min families eje, har efterladt gode varme  vibrationer, som jeg i det mindste kan mærke når jeg bor i Kaptajnens Hus.

Mærk selv efter. Besøg http://www.kaptajnens-hus.dk hele året.

Skagen er sagen om natten og dagen.

 

 

 

 

September-Sol – Efterår, svampe, bær og havbade

 

 

This slideshow requires JavaScript.

Skagen byder på meget hele året.  Der er naturligvis byen med alle oplevelserne, havnen, men også naturen byder på mange oplevelser.

Man kan gå en tur langs stranden, på heden, i plantagen eller bade i havet. Man kan gå på jagt efter krydderurter, bær og svampe i naturen.

Man kan finde blåbær, tranebær og revlinger  på heden ved Skagen. Bær har været en naturlig del af skawboernes mad. Tænk blot på stegt rødspætte eller fiskefrikadeller med eller uden tyttebær el. tranebær syltetøj.

I hele området omkring Skagener er der masser af spiselige svampe at finde.  Skagen Naturhistorisk Museum – arrangerer bl. a. snapse og svampeture. Det er en god måde at lære hvilke urter og svampe der er spiselige. Se mere på http://www.naturmuseum-skagen.dk/aktiviteter/aktivitetskalender/september/ .

Bjesk – eller snaps lavet på urter fra naturen – er en nordjysk specialitet.  Den mest kendte er porse, som kan findes overalt på heden.

Man behøver ikke at være vinterbader for at bade i havet i september. Havet har stadig er 14-16 grader varmt, næsten samme temperatur luften. Så, husk badetøjet når turen går til Skagen.

Det er en god ide at tage alle typer tøj med til Skagen, tøj til alt slags vejr. På denne årstid kan det være varmt som om sommeren, men også koldt, vådt og blæsende som om efteråret.

Et godt sted at bo er i http://www.kaptajnens-hus.dk, som er et helårshus med fjernvarme. Her kan man sidde i varme, hyggelige omgivelser og læse i en god bog eller være sammen med gode mennesker.

Kaptajnens-Hus er ikke blot et gammelt Skagenshus, men huset hvor min familie har levet siden midten af 1800 tallet. Huset er løbende renoveret. I huset er der et særegent oprindeligt miljø og en god stemning.

Skagen er sagen om natten om dagen.

http://www.kaptajnens-hus.dk

 

Sommer I Skagen sol og varme længste dag i 2017 – et par ledige uger.

 

This slideshow requires JavaScript.

Huset er kalket i nord, øst og vest. Men vi nåede desværre ikke sydsiden. Det bliver i uge 27. Vinduerne er malet og pudset. Såvel indvendigt som udvendigt  er gjort rent og ryddet op. Kaptajnens-Hus præsterer det bedste vi evner.

Alligevel er uge 29-30 ledige i det Store Hus.  Taget i betragtning at ejeren er tidligere salgs mand er det ikke godt.

Men muligheden for komme til at bo i min oldefar, Kaptajn P.K. Nielsen’s, hus  er til stede i de 2 uger.

Da hunden og jeg gik de 75 meter til vandet i morges var det sommervarm, vindstille og havet var blank – som skawboerne siger – når der næsten ingen bølger er. Heden duftede af sommer.

Mens jeg skriver kan se gennem det vestre vindue at solen er ved at gå ned over Højen. Smukt på den længste dag.  Det er stadig lyst. Klokken er knap 23.00 og man kan stadig læse udenfor uden lys.  Det er Skagen når det er bedst.

Skagen har det hele – Der er mulighed for bytur – noget godt at spise – se og opleve fortiden på kunstmuseer og kystmuseet. Der er alt slags underholdning og der kan være gang i gaden.

Ikke mindst er der en levende havn – den største fiskerihavn i Danmark – hvor der også kommer masser af lystbåde.

Se mere http://www.skagen.dk

Vi bor i yderkanten af Skagen – i Vesterby – og et kvarters gang fra centrum, 75 m fra havet og heden.

Skagen er sagen om natten og dagen

http://www.kaptajnens-hus.dk

 

Det er sommer i Skagen. Kristi himmelfartsdag og Pinse.

This slideshow requires JavaScript.

Kristi himmelfartsdag skinnede solen næsten over hele landet. Det årlige veteran motorcykel løb kørte fra Skagen mod København:  se mere på følgende link: https://dvm.dk/billeder-fra-skagenloebet-2017/

Havnen var fyldt af norske sejlbåde, der deltager i den årlige kapsejlads mellem Skagen og Norge – se mere på følgende link: https://www.sailracesystem.no/regatta?regatta=2543&defView=1.

Havet var og er, ikke varmt, men til at bade I.   Det varme vejr gjorde at det duftede af sommer.

Der var og er masser af mennesker i by, natur  og på havnen.

Nu er det Pinse. Igen er der masser af mennesker i Skagen.  Desværre er vejret ikke helt så godt.  Det regner lidt ind i mellem. Men heldigvis får vi også lidt varm sol fra oven.  Når solen skinner glemmer man regnen og nyder solen.

Heldigvis er der masser at give sig til i Skagen – selv om vejret ikke sommerligt. Naturen kan nydes i regntøj. Man kan glæde sig til lidt mad og en drik indendøre, både hjemme, og på en af byens mange restauranter. Mange steder er musik, god stemning  og underholdning. Og der er museer og andre kultur oplevelser, hvor man kan gå i tørvejr.

Der er masser at tage sig til i Skagen og omegn.

Skagen er sagen om natten om  dagen.

 

http://www.kaptajnens-hus.dk

Sommer i Skagen, Kaptajnens Hus og et par ledige sommeruger

 

This slideshow requires JavaScript.

Ovenfor kører et par stemnings billeder fra området hvor Kaptajnen Hus ligger. Dette for at vise at det er et ok sted at holde ferie. Der er fred og ro. Man kan bade 75 m fra husene,  eller blot gå en tur langs vandet. Grunden er på små 1000 m 2 ,som er adskilt således der til hvert hus er små 500 m2 ude areal til hvert hus.

Huse ligger 10 min gang fra de røde pakhuse – hvor der er flere spisesteder og ca. 15 min. gang fra centrum med alskens butikker og underholdning.

I Skagen er både biograf og flere museer.

I Skagen er er der uendelig meget natur. Fra midt sommer er der gode muligheder for at gå på svampejagt – først er kanterrallerne fremme – og senere på året kan man finde masser af rørhatte. I august, september er der bær at plukke på heden. Blåbær/multebær, revlinger og lidt senere tranebær.

Skagen er der mulighed for at opleve meget forskelligt. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser.

Skagen er sagen om natten om dagen

http://www.kaptajnens-hus.dk

 

 

 

Påske i Skagen 2017

This slideshow requires JavaScript.

Solskin og blæst om dagen. Let regn om aftenen. Solglimt i bølgerne på sydsiden. Store grønne bølger på nordsiden ud for Højen/Gl. Skagen. Solskin på Kaptajnens Hus om dagen. Regn om natten.  Sidder du hvor der er læ er det muligt at sidde og nyde solen.

Det er påske.  Der er masser af mennesker i Skagen. Butikker og restauranter er åbne og der er mennesker på gaden. Man skulle tror det var højsommer hvis ikke  det var fordi luften var 8 grader.

Godt man ind imellem kan gå ind i et varmt hus, der emmer af min families fortid.

Eller man kan gå på mange  andre oplevelse muligheder der er i Skagen. Museer, plantagen eller en forblæst tur på stranden.

Prøv Skagen – Skagen er sagen om natten om dagen

http://www.kaptajnens-hus.dk

Kaptajnens Hus – Februar 2017 – udlejningen er godt igang.

HPIM4749  010_10

Der er enkelte ledige uger i Kaptajnens Hus  i sommeren 2017.

Det kan ikke nemt at forestille sig sommer netop nu, hvor vi har sne, slud, regn, kuldegrader.

Men det bliver sommer. Sommer med varme solstråler. Glimt i havet. Sommer hvor roserne blomstre. Sommer, hvor menneskene sidder i solen og nyder livet. Sommer hvor havet indbyder til badning. Sommer, hvor man kan opholde sig på stranden og nyde den. Sommer hvor livet nydes i fulde drag. Sommer, hvor man møder glade mennesker. Ja, sommer er en god tid in drømme om, på halv dårlige og kolde februar dage.

Skagen har det hele både vinter og sommer. Natur -havn – by og masser af oplevelser. Uanset hvad man ønsker.

Vil man bo et godt sted i Skagen er Kaptajnens Hus et sikkert valg. Vel er der sket ændringer i husene siden min tipoldefar købte husene midt i 1800 tallet. Men der er stadig meget oprindeligt miljø i husene. Der er en god stemning i både det Lille Hus og Store Hus. Og der  er ca. 400 m2 “have” den enkelte hus.

Skagen er sagen på natten om dagen.

http://www.kaptajnens-hus.dk

 

Et sent godt nytår fra Kaptajnens Hus

Vinter solnedgang mod vest mod Klitgaarden
Vinter solnedgang mod vest mod Klitgaarden

I disse dage er det koldt. kulden og vinder bider i næsen. Det gjorde det også da ovenstående billede blev taget – mod Klitgården – ud for Krøyersvej. Ultimo januar  2016 er der igen vinterbade festival i Skagen.

Før jeg overtog dette har huset være beboet – af min familie siden 1845. En af mine forfædre udtalte” jeg vil hellere have et tyndt lag smør på brødet end at fryse”.  Også i gammel tid da man fyrede med tørv, kul el. koks ønskede man  at huset var varmt. og selv i  en stiv nord østen vind.

Selv  om det er bidende koldt udenfor er der masser af ” varme ” i Kaptajnens Hus.

Clipboard01
En sommerdag med høj sol og lystbåd for svaj

Mit ønske med dette skriv var at ønske godt nytår.

Jeg kan ikke dy mig.  Det bliver  lækkert forår og sommer om ikke så længe. Sommer er vist på foto’et  til højre. Billeddet er taget en smukt varm sommerdag som ikke fås bedre. Den lille jolle er den jeg og naboerne fisker med når jeg selv er i Skagen.

Vinter sommer – Skagen sagen om natten om dagen

GODT NYTÅR  www.kaptajnens-hus.dk

 

 

 

 

Sommer i Skagen – Krydstogt skibe ved kaj

P1010666
Skagen havn med krydstogt skib – en sommerdag set fra “bakken”

Er i Skagen for at sikre at Kaptajnens Hus viser fra sin bedste sine når “sommergæster” kommer på besøg. Som det ses af billedet er vejret godt. Fra “bakken” (ligger hvor Krøyervej når havet) er der udsigt til den nye del af havnen, hvor bl.a. krydstogt skibe lægger til. På billedet kan man se det overbygningen af et krydstogt skib ved kaj. (klik på billedet for at forstørre dette)

Skagen Havn – se mere http://www.skagenhavn.dk – er mere end krydstogt. Skagen havn er stadig en stor fiskerihavn og på Skagen havn er et af danmarks største værter beliggende. Skagen havn er også jollehavnen, hvor man kan købe en rødspætter eller en pose krabbeklør.

I de sidste dag af uge 27 kører http://www.skagenfestival.dk.

I denne uge har vi intet ledigt ,men har stadig enklelte ledige uger især i august. Jeg synes august/september er en af de bedste måneder at være i Skagen, idet havet er varm og vejret som regel er godt.

Skagen er sagen om natten om dagen

Velkommen til Skagen og til http://www.kaptajnens-hus.dk

 

 

Sommer i Skagen- Kaptajnen Hus,

HPIM2481
Udsigt over Højen/ Gl. Skagen fra sømærket. Bla. ses bagsiden af Ruths Hotel.

Var I Højen/Gl. Skagen  for at gå tur og spise. Vejret var godt, hvad det tit er i Skagen.  Vi  at spiste  frokost på i Ruths Brasseri. Vi fik dejlig mad. Gik siden en tur langs stranden og hjem over Rævehulen.

Jeg har generelt tabt mit hjerte til Skagen området. Jeg er inficeret med Skagen i barndommen, hvor jeg boede om sommeren i Højen  og om vinteren i Skagen.

Min mormoder og hendes søster drev Traneklit fra 1932 til 1958. Traneklit var da sommer pensionat . Min moder og jeg var mange somrer på Traneklit. Min moder var i køkkenet sammen med min mormoder og flere piger. Jeg havde  sommerferie job hos frøken Larsen, som havde brødudslag og konditori, hvor restaurant Sømærket ligger idag. Jeg havde job som bydreng hos fr. Larsen. Jeg bragte mælk ud til hotellerne – 12 liter i en metalramme – også til Ruths Hotel .  Hvis jeg mødte  Lief  Dahler, bærende på en ramme mælk sagde han til mig: ” Oh så stærk du er, spiser du Ota Solsgryn”. Det gjorde jeg nu ikke, jeg spiste Foska havregryn.

Skagen for mig, er fortid og nutid.  Skagen i nutid er ligeså dejlig som Skagen var før i tiden. Lyset, havet, stranden og heden er næsten som før.

Kunne du tænke dig at opleve både fortid og nutid i Skagen er det en god ide at bo i http://www.kaptajnens-hus.dk

Til orientering tager det ca. 15. minutter at cykle  fra Kaptajnens-Hus til Ruths Hotel.

Sagen er sagen om natten om dagen

http://www.kaptajnens-hus.dk

Skagen er sagen – om natten om dagen