Temperaturen ligger på 0-2 grader. Det stormer en stiv kuling fra syd til øst. Jeg tager mit varmeste tøj på og min gammel minkhue. Går de 75 m ned til vandet. Da jeg kommer fri af bakken blæser det så meget at må hælde mig forover for at ikke at blive væltet af vinden. Det hvide skumsprøjt flyver imod og sviner mine briller. Jeg går mod vest indtil jeg kan komme ned bag bakker mellem Klitgården og byen. Jeg kommer til at tænke på at man før i tiden gik strandvagt i alt slags vejr.
Redningsvæsenet som bestod af primært frivillige, som blev aflønnet pr. redningsaktion og en opsynsmand, der blev aflønnet med fast løn. Langs de danske kyster var tidligere redningsstationer mange steder langs kyster. Mine forfædre var beskæftiget ved redningsvæsenet. Mange skawboer havde som bibeskæftigelse at være redningsmand.
En del af redningsfolkenes opgaver var at gå strandvagt, især i dårligt vejr. Da jeg gik nede ved vandet og havde lidt ond af mig selv, pga. kulde, jeg, som blot kunne gå tilbage til en varm stue, kom jeg til at tænke på de seje mennesker, der i alt slags vejr gik langs stranden eller oppe på klitten hvis stranden var oversvømmet.
Strandvagten gik et bestemt stykke vej indtil de mødte de som fra den anden side. Når man kom frem til afslutningen af det stykke man skulle gå var der opsat et skur med redningstelefon man kunne ringe på hvis der var sket en stranding el. nogle var havsnød. På dette sted mødte med de som fra den anden side, hvorefter man gik retur.
Mylius Erichsen fortæller i strandingshistorier om en strandvagt, med meget andet.
Kystmuseet i Skagen link: http://www.kystmuseet.dk/skagen/ har en fast udstilling om redningsvæsenet.
Mere om strandvagt
https://www.jernkysten.dk/Default.aspx?ID=1274&itemId=Fortaelling:59
Skagen er sagen om natten om dagen
Blog om Kaptajnens-Hus 